Udeliv

”Vi tilbringer så meget tid som muligt udenfor. Alt hvad det er muligt at gennemføre ud fra vejr, beklædning, fysiske rammer, materialer osv., laves udendørs.”

Mange aktiviteter kan laves både ude og inde og kan give forskellige oplevelser afhængig af omgivelserne. Derfor udelukker udeliv ikke indeliv og omvendt, men supplerer hinanden. Vi tager højde for det pædagogiske indhold i de enkelte aktiviteter og vurderer hvilke rammer, der er optimale for at målet med børnenes læring kan nås. Dog –

Jo mere tid vi tilbringer ude, jo mere får vores børn mulighed for –

  • Et personligt frirum: Da det enkelte barn har mere plads omkring sig bliver privatsfæren ikke så let overskredet. Derfor opstår der ikke så mange konflikter med omgivelserne, men børnene kan i højere grad øve de sociale færdigheder ud fra egen nærmeste udviklingszone.
  • Fælles lege og private lege: Da vi har god plads på udearealerne har børnene mulighed for både at lege fælles lege, der fylder meget samtidig med at andre kan lege mere privat i hjørner og huler.
  • Bevægelse og kropslig udfoldelse: Når vi leger ude, er der mere plads til store fysiske udfoldelser og grænser for egen formåen bliver udfordret. Børnenes krop bliver styrket og selvværdsfølelsen stiger.
  • Styrkelse af sproget: Sproget stimuleres gennem både benævnelse og bevægelse. Ords betydning huskes af langt de fleste børn bedst, når det læres i sammenhæng med konkret handling, eks. hoppe over, kravle under. Derfor er udendørs aktiviteter et optimalt sprogligt læringsrum for vores børn.
  • At stimulere primærsanserne: De får lov til at mærke og sanse med deres krop. Om sommeren med kun lidt tøj på og bare fødder, som mærker det forskellige underlag. Hænderne, der rører ved bløde/slimede materialer. Regnen på den bare hud, om vinteren kulden, at være beskidt osv. Det skaber personlig robusthed.
  • At øve grundlege: Basale lege, som alle børn i hele verden leger – løbe, hoppe, rutsje, skubbe, trække, kaste, gribe. Kompetencer, som er elementære og skal besiddes, for at børnene kan deltage i og udvikle mere avancerede lege.
  • At eksperimentere: Naturmaterialer er noget ganske særligt at lege med. De er ikke skabt til et særligt formål og derfor bliver børnenes fantasi og den eksperimenterende del af legen stimuleret.
  • Leg med store materialer: Udearealerne er fulde af store materialer, som er inspirerende at lege med – træklodser, brædder, beplantning, sten, sand, kasser, dæk osv. Det giver dem mulighed for at konstruere, grave og bygge.
  • Deltagelse i fællesskaber: Et bål virker samlende uanset om vi laver mad på det eller bare sidder og kigger på flammerne. Den mad børnene laver på bålet, giver en anden smags- og sanseoplevelse end den fra madpakken. I børnenes fællesskab opstår der ofte sang, historiefortællinger, eller de sidder og snitter i en pind. Når forskellige lege mødes og kobles sammen, sker der samarbejde blandt børnene, som giver positiv respons. De øver sig i etablering af og deltagelse i fællesskabet.
  • Et udvidet kendskab til naturen: Jord, ild, vand og luft. Dyre- og planteliv. Årstiderne. Børnene færdes i det, rører og sanser og er omgivet af det størstedelen af dagen. Derfor stimuleres deres medfødte behov for at lære nyt og de spørger og undersøger.
  • At færdes i foranderlige miljøer: Større ting som bålsted, gynger, rutsjebane og sandkasse står selvfølgelig permanent på vores udearealer, men alt andet bliver der ændret på løbende. Huler bliver bygget og revet ned igen. Materialer flyttes rundt, byttes ud eller ændre formål. Årstiderne og vejret forandrer på omgivelserne. Udenfor bliver børnene forstyrret tilpas og jævnligt med foranderlige miljøer, som inspirerer til nye lege og aktiviteter.