top of page

Børnehusets kostpolitik

Med udgangspunkt i Kundby Friskoles overordnede kostpolitik har Børnehuset Bestyrelse i samarbejde med personalet vedtaget følgende kostpolitik gældende for 0-6 års børnene:

Forsidefilm Råklip.00_03_26_07.Still031.jpg

Formål:

Forældrene har det endelige ansvar for børnenes ernæring og for de kostvaner, de udvikler. Da mange børn imidlertid tilbringer en stor del af deres vågne timer i vores institution, får vi automatisk et medansvar og tilstræber derfor et konstruktivt samarbejde med forældrene omkring børnenes kost og sundhed. Vi ønsker at opstille rammer frem for regler og gensidigt sikre, at den kost, som børnene indtager i tiden i institutionen, lever op til de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen for 0-6 års børn.

Mål:

Med denne kostpolitik ønsker vi -

  • At skabe gode vaner hos børnene omkring kost og sundhed

  • At forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt

  • At fremme børnenes læring og trivsel

Måltidernes indhold:

Morgenmaden serveres fra umiddelbart efter vi åbner og består af et enkelt og nærende måltid, der kan variere over tid.

Formiddagsmåltidet serveres ca. kl. 9 og indeholder frugt og groft brød. Dette er forældrebetalt, men institutionen sørger for indkøb og tilberedning. I vuggestuen serveres der mælk til, resten af dagen serveres der vand. I børnehaven har børnene, hver deres drikkedunk med vand til hele dagen.

Til frokost har alle børnene madpakker med hjemmefra og der spises med børnene, primært i deres grupper ca. kl. 11.

Eftermiddagsmåltidet har børnene også med hjemmefra og i vuggestuen spises den ved bordet efterhånden som børnene vågner fra middagsluren. I børnehaven samles de ca. kl.14.

Har børnene mad tilovers, gemmes den i madkassen, så forældrene har mulighed for at følge med i hvad, der spises.

DSC02480_edited.jpg

Allergi?

Vi tager hensyn til børn, der er allergiske eller har andre særlige behov omkring kosten. Forældrene medbringer selv alternativer, eks. til at have liggende i vores fryser ved afholdelse af særlige arrangementer. Det er vigtigt af personalet er løbende orienteret, så vi undgår at barnet får serveret noget, det ikke tåler.

Grundlaget for en god livsstil er en balance mellem kost og motion. Hvis et barn har særlige behov i denne sammenhæng, går vi i dialog med forældrene om hvordan dette tilgodeses. I Kundby er børnene ude dagligt, hvilket naturligt animerer til kropslig bevægelse.

Etik omkring måltidet

Vi vægter den sociale læring og normer omkring almindelig bordskik højt. Børnene lærer at hjælpe hinanden, at vente på tur, lytte og deltage i samtalen omkring bordet. Afhængig af alder også at blive siddende og deltage i ovenstående, også selv om man selv er færdig med at spise.

Måltidet skal indtages i en god atmosfære og på en måde, så børnene får lyst til at spise maden og indlære de gode kostvaner. Læringsrummet skal derfor være præget af ro, overskuelighed og gode rutiner.

Som udgangspunkt er det vores holdning, at børn selv har en indre regulering for hvad og hvor meget mad og drikke de har brug for. Derfor opfordrer vi dem til at spise og smage - også nyt, men vi nøder dem ikke. De voksne indtager som udgangspunkt deres egen mad sammen med børnene og fungerer derved som rollemodeller.

Madlavning som pædagogiske aktiviteter

Indkøb, madlavning og indtagelse af eget tilberedt måltid er oplagte læringsrum for børnene til at få viden om kost. Derfor laver vi mad som pædagogisk aktivitet, hvor børnene i deltager i indkøb og produktion af maden - både ude på bålet og i køkkenet.

Happy-birthday-cookies-335838.jpg

Fødselsdage i institutionen

Fødselsdag holdes i barnets gruppe. I den forbindelse har forældrerådet (aug. 2021) besluttet, at der ikke skal deles noget ud. Dette for at undgå et forældrepres, lette personalets hverdag og for at undgå synlig uhensigtsmæssig ulighed.

bottom of page