Børnehusets forældrebestyrelse

Forretningsorden for bestyrelsen i Kundby Børnehus
§ 1
Da Børnehuset er en del af Kundby friskole, er forældrebestyrelsen at betragte som et forældreråd og skal sikre forældrene indflydelse svarende til forældre i selvejende daginstitutioner (jf. Dagtilbudsloven §14 stk.3)
Bestyrelsen inddrages i de beslutninger, der er af principiel og overordnet art, ligesom bestyrelsen orienteres om sager i daglig drift, der er særligt ressource- eller opmærksomhedskrævende.
Ved møderne deltager en repræsentant for skolens Hovedbestyrelse. Denne er ikke medlem af børnehuset bestyrelse, men fungerer som bindeled imellem de to.
§ 2
Der afholdes valg til bestyrelsen ved et forældremøde i starten af september hvert år. På først kommende bestyrelsesmøde konstituerer den sig og der vælges en formand, en næstformand og en referant. Suppleanter deltager i alle møder uden stemmeret. Ved fast medlems ophør indtræder suppleanten i bestyrelsen. Ved fratrædelse af formand eller næstformand vælges dennes afløser på førstkommende bestyrelsesmøde. Referent vælges for hele året.
§ 3
Datoer for møder fastsættes ligeledes på første møde, der afholdes 6 ordinære møder i løbet af året. Samtidig er børnehusets leder ansvarlig for, at alle nye medlemmer får udleveret vedtægterne for Friskolen og tillægget for Børnehuset, forretningsorden for børnehuset, tavshedserklæring til underskrift samt andet aktuelt materiale.
§ 4
Dagsorden udarbejdes af formanden og børnehusets leder på baggrund af evt. indkomne ønsker fra bestyrelsesmedlemmer og forældre. Frist for indsendelse af punkter til dagsorden er 10 dage før mødet. Dagsorden, samt så vidt muligt evt. bilag, udsendes til medlemmerne pr. mail 7 dage før mødet. Dagsorden offentliggøres på Intra under bestyrelsens mappe samt opslagstavlen i garderoben.
Afbud meldes tidligst muligt til formanden eller børnehusets leder.
§ 5
Ved hvert møde skrives et beslutningsreferat. Det er muligt at få indført afvigende bemærkninger/dissens. Referatet sendes ud af referenten pr. mail til godkendelse. Bemærkninger/godkendelse returneres senest 7 dage efter mødet, evt. udeblivende svar betragtes som godkendelse. Efter fristen offentliggøres referatet på Intra, samt på opslagstavlen i garderoben.
§ 6
Institutionens leder er garant for, at det er besluttes på bestyrelsesmøderne, føres ud i livet.
§ 7
Beslutninger tages kun på møder, med mindre der på forhånd i forbindelse med konkrete sager er lavet særlig aftale, eks. via mail. Er der ikke enighed om en beslutning, foregår afstemning ved håndsoprækning.
§ 8
Der påhviler alle bestyrelsesmedlemmer livsvarig tavshedspligt omkring de oplysninger, man erfarer som følge af sit erhverv. Behandles der punkter med særligt følsomme oplysninger, sker det på et lukket møde og udenfor referat.
§ 9
Forretningsordenen kan ændres af den siddende bestyrelse ved behov.
Vedtaget d. 21.3.2018